Sådan gør vi´
Coaching er en ligeværdig og fortrolig dialog med en erfaren og veluddannet coach.
Coaching er baseret på effektive dialogteknikker der udfordrer og belyser områder i fokuspersonens situation. Ud af dialogen udkrystalliseres nye læringer, nye veje og større bevidsthed om mål og hindringer. I Coachingen udvikles strategier som fører til de ønskede forbedringer.
NB!: Coaching kan med stor fordel benyttes af både enkeltpersoner og af Organisationer eller Teams der skal fungere effektivt sammen.
Fordelene ved de Coaching-teknikker jeg anvender, er at de både er baseret på samtaleteknikker som effektivt giver dig hurtige resultater og på almindelig sund fornuft i et ligeværdigt samarbejde mellem dig og mig.
”Vi fordeler opgaverne imellem dig og mig på følgende måde”:
Du er eksperten som har den nuancerede viden der er behov for, for at kunne skabe de forandringer du ønsker. Dette gør at mit behov for detalje-forståelse er begrænset til det du ønsker at oplyse.
Jeg er eksperten på den proces der fører til de resultater du ønsker og jeg besidder bred erhvervsmæssig og menneskelig erfaring samt de før omtalte samtaleteknikker.
Alt i alt fører dette samarbejde til at du ser dig selv og din situation i et bredere og mere nuanceret perspektiv, hvor du bliver bevidst om dine værdier og om hvad du ønsker.
Du får et stærkt fokus på dine mål, på hvad der kunne hindre dig i at nå dem/Hvordan du overvinder disse hindringer.
Vi udvikler sammen strategier som passer til dig og jeg giver dig nogle teknikker som effektivt skaber de resultater du ønsker.
Udbyttet ved Coaching er:
- Hurtige og effektive resultater
- Klare mål og delmål, som motiverer dig til konkret handling.
- Effektive strategier som fører til dine mål.
- Løbende evaluering og opfølgning helt frem til du er nået i mål eller så længe du ønsker det.
- Afvikling af ubrugelige overbevisninger og adfærdsmønstre.
- Udvikling af brugbare og støttende overbevisninger og adfærdsmønstre.
Eksempler på konkret udbytte, nogle har af Coaching
- Reduktion eller fjernelse af uhensigtsmæssig og hæmmende angst.
- Omlægning af uhensigtsmæssige vaner.
- Bedre kommunikation med andre
- Forbedring af relationer til kolleger og familiemedlemmer
- Større selvværd og selvtillid
- Forbedret evne til at håndtere konfliktsituationer
- Målrettet personlig og/eller organisatorisk udvikling.
En næsten poetisk definition på Coaching:
Forestil dig en relation hvor hele fokus er på dig, på hvad du ønsker i livet og på hvad du skal bruge for at få dine ønsker opfyldt. Forestil dig at nogen lytter, ikke kun med ørene, men også med hjernen og med hjertet, nogen der nysgerrigt ønsker at vide hvad der skal til for at du kan få det bedste frem i dig.
Forestil dig en relation hvor nogen holder dig ansvarlig, og hele tiden sørger for at du bliver ved med at bevæge dig i retning af dine drømme og mål. Forestil dig en relation hvor nogen nysgerrigt og interesseret spørger ind til dine drømme og ambitioner og til hvad der får dig til at føle allermest at du lever.
Forestil dig en relation hvor nogen som kender dine drømme, dine værdier og dine mål, er hundrede procent engageret i din personlige udvikling og trivsel – sommetider mere end du selv er. Nogen som kan se og høre det bedste i dig, også når du ikke selv kan.
Forestil dig en relation til nogen der til enhver tid vil fortælle dig sandheden – om hvor du er stærk og hvor du sælger dig selv for billigt. Nogen der tror på at du kan klare det og at det er det du vil. Nogen som kan se hvor enestående du kan være, og som konstant holder det storslåede billede op foran dig – også når du ikke selv kan holde det.
Forestil dig en relation til nogen der lytter til dig uden fordomme og som tillader dig at vise dine følelser og udtrykke dig fra hjertet. Og at du kan tale med denne person hver uge, uanset om du lige har kvajet dig seriøst eller om du netop har haft din største succes.
Forestil dig en relation hvor du endelig kan frigøre dig fra de endeløse begrænsende indre dialoger du i årevis har haft med dig selv, og hvor din »indre sabotør« bliver nænsomt afsløret og de kraftfulde sider af dig bliver anerkendt og opmuntret.
Forestil dig hvad det ville betyde for dig…
Grundlæggende er der to grunde til du skal investere i Coaching:
1. Livet fungerer OK for dig, men du har noget du vil videre med:
Du har en drøm eller en vision du ønsker at virkeliggøre
Du er sportsmand eller -kvinde og har større ambitioner
Du overvejer ny uddannelse eller karriereskift
Du føler du har noget på sinde som skal ud på skrift
Du vil videre op af karrierestigen til øget indflydelse
Du ønsker at trappe jobbet ned for at få mere tid til familien
Du har en fornemmelse af der er mere til livet end du oplever
Du har lyst til at blive afklaret med dine personlige værdier
Du har lyst til at træde op til næste niveau af livsglæde
2. Livet fungerer ikke for dig, og du føler du er ved at gå til:
Du er ved at falde om på grund af stress og udbrændthed
Du står ved en skillevej i dit liv, og du ved ikke hvad du skal
Du behøver andre menneskers tilladelse til at forandre dit liv
Du er utryg med hensyn til fremtiden og ved ikke hvad du vil
Du lever dit liv i henhold til andre menneskers frygt og regler
Du bruger en masse tid på at tale om det der mangler i dit liv
Du bruger din tid på at tilfredsstille andres behov,
på bekostning af dine egne
Du tror ukritisk på både dine ydre og indre kritikeres
historier om dig, og lever dem som om de var sandhed
Hvilken af ovenstående passer bedst på dig?