Coaching

Hvad er coaching?

Begrebet coaching er på ganske få år blevet meget udbredt i Danmark. Indenfor branchen er coaching ofte defineret som en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål. Netop fordi coaching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj, kan det anvendes meget bredt.
Læs mere om definitioner og etiske regler på de enkelte uddannelsesinstitutioner eller de internationale brancheorganisationer, f.eks. IAC, ICC, ICF og EMCC.

Hvordan foregår coaching?

Coaching foregår typisk som et fysisk møde der varer mellem 45 min og tre timer. Men mange er også glade for telefon coaching eller coaching via elektroniske medier. Coachen har ansvaret for at styre samtalen fremad, primært ved hjælp af spørgsmål. Coachen er ikke-dømmende og neutral og har ingen anden dagsorden end at være et professionelt redskab til at styrke processen fremad, uanset målet. Du kan forvente, at coachen indleder med at afklare forskellige praktiske forhold og rammer for forløbet, ligesom du vil have mulighed for at stille spørgsmål.

Hvem bliver coachet?

Professionel coaching anvendes af helt almindelige og overordnet velfungerende mennesker, der ønsker at udvikle sig på et eller flere arbejds- eller livsområder. Coaching anvendes både af privatpersoner/par og i stadig højere grad i virksomheder, hvor medarbejdere/ledere eller teams coaches på konkrete problemstillinger eller opgaver. Det er coachens ansvar at vurdere om en person er egnet til et coachingforløb eller vil kunne få bedre støtte et andet sted.

Hvorfor blive coachet?

For private giver et coachingforløb ofte en højere energi og bedre resultater. Forudsætningen for et højt udbytte er især viljen til forandring, modet til at være ærlig og en god kemi med coachen. Nogle bruger coaching kontinuerligt og andre vælger at opsøge en coach når de har en konkret problemstilling, en dårlig vane de vil kvitte eller en vigtig beslutning de skal træffe.

Virksomheder anvender i stadig stigende grad coaches til en-til-en samtaler, teamcoaching eller faciliteringsopgaver. Det er ofte ønsket om trivsel, medarbejderfastholdelse og bedre resultater der får virksomheder til at bruge coaching.

Business Coaching
En Business Coach arbejder med arbejdsrelaterede spørgsmål samt forbedring af arbejdsresultater.
Ledere har mange opgaver og ansvarsområder, og udvikling af deres medarbejdere er ekstremt vigtigt. Den bedste måde ledere kan udvikle deres medarbejdere på, er ved at arrangere en professionel coach.

En business Coach koncentrerer sig om fokuspersonen, ikke om forretningssystemer. Business Coaching vil imidlertid indirekte involvere og forbedre resultaterne i virksomheden. Business Coaching fungerer lige vel for grupper (Team Coaching) som for individuelle personer.

Life Coaching

Life Coaching begrænser ikke coachingen til fokuspersonens arbejdsliv. Dog er der i praksis et stort overlap, da karrieren er en vigtig del af fokuspersonens liv.

Life Coaching vil nødvendigvis involvere en diskussion af arbejde, ligesom business coaching vil involvere diskussionen af fokuspersonens personlige liv.

Life Coaching omfatter alle livsområder, for eksempel vægttab, motion, forhold til partner og børn, jobtilfredshed, karriere, boligforhold og pension.

Leave a Reply